Først afrenses huden grundigt. Eventuelt udføres en peeling af huden med slibning eller frugtsyre, hvis behandleren skønner at det er nødvendigt.
En intraceuticals maskine, komprimerer nu luftens 18% ilt til ca 80% komprimeret ilt. Med maskinens håndtag sprøjtes serummet på huden og herefter bruges maskinens håndtag til at skabe en luftboble der presser serummet ind i huden uden at gennembryde huden.
Dette kaldes infusion og føles blot som et skønt køligt pust på huden, men er i virkeligheden avanceret teknologi, hvor ilt under højt tryk presser et rejuvenation serum ind i huden (rejuvenation = foryngelse). Serummet indeholder ingredienser der efter den nyeste viden har positive effekter på huden:
Hyaluronsyre findes naturligt i huden, men mængden falder med alderen. Hyaluronsyre virker også som transportør af ingredienserne: Vitamin A, stabiliseret vitamin C som er en stærk antioxidant, Vitamin E som blødgører og er en antioxidant, grøn te der ligeledes er en antioxidant, squalene øger absorbtionen i huden og endelig er der fugtgivende Aloe Vera, samt de blødgørende ingredienser biabalol, Beta-glucan og Panthenol.
Slår man hvert af de ovenstående ingredienser op på internettet, vil man se at de alle sammen har videnskabeligt dokumenteret positiv effekt på huden, og intraceuticals rejuvenation serummet er det eneste produkt der indeholder alle disse ingredienser på én gang.
Når serummet er infusioneret ind i huden, masseres ansigtet langsomt ind i flere typer gel og fugtbindere.